”SIADs demonstration forsøgt ødelagt” skriver de på deres hjemmeside
Mage til parodi på en velorganiseret demonstration skal man vist så langt ud på landet og lede efter, at det må forlænges med et bræt, for at man kan finde noget tilsvarende.
Men morsomt var det.
Arrangørerne havde åbenbart forestillet sig, at når Anders Gravers løftede sin blide stemme, og vrælede den ud gennem en ringe fungerende megafon.
Så skulle stilheden falde over hele storbyen, i henfalden begejstring over, denne dommedags forkynder og prædikant, som spredte sine guldkorn ud over et måbende folk.
Taknemmeligheden over at han, nedsteget fra det nordjyske, satte gudsbenådet træsko på vore ydmyge brosten skulle ingen ende tage.
Men sådan gik det ikke.
Et tilfældigt sammenrend af forbipasserende stoppede op og fik sig et godt grin.
Så få demostranter mødte op - tæl dem selv, der er ikke over tyve. Havde der været færre, så havde man troet at det var nogen som ventede på bussen.
